// PROJEKTNYT //

Vi kan nu for alvor sætte strøm til vores projekt: ”Byggepladsen venter på dig”, der skal få flere unge uden job og uddannelse ind bag hegnet på byggepladsen. Tuborgfondet støtter projektet med 3,8 millioner.

Med et nyt 2-årigt projekt vil vi invitere unge, der hverken er i gang med job eller uddannelse, ind i en ny type udviklingsforløb i bygge- og anlægsbranchen. Desuden vil projektet skabe en bedre kobling imellem unge og byggepladserne, så flere unge får mulighed for at prøve sig selv af indenfor byggepladshegnet. Det er planen, at 200 unge skal gennemføre et mindst 4 uger langt udviklingsforløb på en byggeplads. Det vil både give dem praktisk erfaring og kendskab til hverdagen som fagudlært.

Byggebranchen kan noget helt særligt i forhold til unge, men hvis man ikke kender nogen inden for byggebranchen, kan den godt virke som lukket land for mange, og derfor vil vi med dette projekt prøve at skabe en bedre kobling mellem unge og byggepladserne. Sjakkene kan give unge noget, der for alvor kan medvirke til en bedre overgang fra ungdomsliv til voksenliv, og give dem en struktureret hverdag hvor de føler sig værdsatte og føler at de har udrettet noget.

På sigt vil projektet også give kommunale uddannelsesvejledere ny viden og inspiration til, hvordan de kan støtte unge bedst muligt, i forhold til bygge- og anlægsbranchen.

Hvis du er interesseret i at høre mere om projektet

Kontakt projektleder Poul Philipsen på 51 77 72 45

Vi glæder os til løbende at dele vores erfaringer med ungeprojektet